Årlig lønforhandling
De årlige lønforhandlinger igangsættes i uge 13-17 og afsluttes med udgangen af uge 22.
Hvad er det økonomiske råderum til lønforhandlingerne?
Den budgetansvarlige leder skal overveje sit økonomiske råderum, og hvilke kriterier/begrundelser der skal være fokus på for, at medarbejderne eventuelt vil kunne blive indstillet til lønforbedringer.
Ledere kan trække en liste over medarbejdernes individuelle lønsammensætning i Dashboard ledelsesrapporter.
Hvis du har brug for fortolkningshjælp til rapporten, er du meget velkommen til at kontakte Team Løn på personale@fredensborg.dk eller på telefon 72 56 27 27.
Du kan også få Prisme til at danne en rapport, som simulerer dit lønforbrug for indeværende år (baseret på kendte forudsætninger), se vejledningen Ny vejledning til ledelsestilsynet.
Hvad skal der ske?
Hvis du som leder har medarbejdere, der skal indstilles til lønforbedringer, fremsender du dine indstillinger via skabelonen Indstilling/referat lønforhandling 2025 til Personalejuridisk team på personalejura@fredensborg.dk senest den 23. april. Filen skal fremsendes i Excel format, og der skal udarbejdes én skabelon pr. overenskomstområde.
Personalejuridisk Team bistår gerne i jeres forberedelse, der enten kan ske via tværgående ledermøder eller ude på den enkelte institution.
Medarbejdere der ikke er organiseret under den forhandlingsberettede organisation
Hvis der er medarbejdere, der ikke er organiseret under den forhandlingsberettede organisation, kan du vælge at opfordre medarbejderne til at fremsende deres egen indstilling skriftligt til dig som leder, eller afvikle en lønsamtale med den pågældende medarbejder. Indstillingen skrives ind i skemaet for afdelingens indstillinger. Skriv i bemærkningsfeltet ”medarbejders egen indstilling”.
Udveksling af oplysninger
Personalejuridisk Team kvalitetssikrer jeres indstillinger og udveksler med den forhandlingsberettede organisation.
I vil senest den 8. maj 2025 modtage et samlet overblik fra Personalejuridisk Team, over de modtagne indstillinger fra de faglige organisationer inkl. jeres egne.
Forhandlingsmøder
Fra I har modtaget overblikket over forhandlingsbegæringer, kan I planlægge og afvikle forhandlingsmøder. Forhandlingerne skal være afsluttet senest den 30. maj 2025.
Herunder finder du procespapir til ledere Proces for årlige lønforhandlinger, og selve Procedureaftalen - læsevenlig udgave som er indgået med de større faglige organisationer.
Øvrige bilag
- Inspirationsliste til kvalifikationsløn
- Vejledning til udnævnelse af special-og chefkonsulenter
- Guide til træk af løndata fra KRL
- Guide til brug af lønsimuleringsværktøj i SD
- Skabelon til indstilling/forhandlingsreferat
Har du brug for hjælp?
Personalejuridisk Team kan kontaktes i forhold til forberedelse og afvikling af forhandlingsprocessen.
Jeres økonomikonsulent kan kontaktes, hvis der er et behov for hjælp omkring budget.