Vi cykler til arbejde - Vintercyklingsugen

Vi cykler til arbejde - Vintercykli­ngs­uge­n

 

Få motion, cykelglæde og fællesskab, når vi lufter jernhesten og er med i VI CYKLER TIL ARBEJDE i uge 48

Det er skønt at cykle til arbejde, når solen skinner og fuglene fløjter. Men mange af os stiller cyklen væk i vinterhalvåret, og det er en skam. Altså, det er jo forståeligt nok: Kulden bider, fingrene er frosne, vejen er glat og det er mørkt både morgen og aften.

Men drømmer du om mere motion i hverdagen, masser af frisk (til tider kølig) luft og et sjovt fællesskab med kollegaerne? Så kør med og få det hele i uge 48, når vi i Fredensborg Kommune, er med i cykelkampagnen VI CYKLER TIL ARBEJDE - VINTERCYKLINGSUGEN.

Cykeldage giver vinderchancer 
 

Hop på cyklen og vind fede præmier for op til 30.000 kr.
Det gælder om at komme på cyklen så mange dage som muligt i uge 48, men du bestemmer selv, om du cykler kort eller langt, hurtigt eller langsomt, hele vejen til arbejde eller kombinerer med bus og tog. Modsat "Vi cykler til arbejde" i maj, så tæller alle cykelture i uge 48 med - både dem til/fra arbejdet og dine fritidscykelture. Hver cykeldag tæller med i lodtrækningen om præmier. 
Se de fede cykelpræmier her.

Skal du være med?
Tilmeld dit hold á 2-16 deltagere. 

Læs mere herunder og tilmeld jer på vcta.dk. Tilmeld jer allerede nu - frist for tilmelding er den 24. november.