Krisehjælp

Krisehjælp

Psykologisk krisehjælp ved alvorlige akutte hændelser

Der kan være behov for krisehjælp i form af professionel psykologhjælp til medarbejdere, der i forbindelse med arbejdet, udsættes for store psykiske belastninger.

Den psykiske belastning kan være en følge af, at medarbejderen i forbindelse med arbejdet har været udsat for en alvorlig ulykke, en brand, fysisk eller psykisk vold, eller trusler om vold, selvmord, trusler om selvmord, været vidne til pludselig eller uventet alvorlig ulykke, eller anden voldsom belastning

Opgaven med akut psykologisk krisehjælp bliver varetaget af Dansk Krisekorps.

De kontaktes på 70 22 76 10.
Telefonen er åben alle ugens dage døgnet rundt hele året.

Det er lederen, der retter henvendelse til Dansk Krisekorps.
Ved henvendelsen oplyses følgende:

  • Lederens navn, telefonnummer og mailadresse.
  • Medarbejderens navn telefonnummer og eventuel mailadresse.
  • En kort beskrivelse af hændelsen, antal involverede, hvor hændelsen er foregået m.v.
  • Arbejdspladsen navn og adresse.